Prøv at spille Baseball med Århus Baseball Softball Klub

Baseball er en sjov sport hvor man både træner kondi, motorik og hjernen. Baseball er en sport hvor alle kan spille med - også selvom man ikke før har været specielt god til nogen anden sport. Århus Baseball Softball Klub arrangerer løbende arrangementer hvor man kan prøve at spille Baseball

Århus Baseball Softball Klub - skæring skole

Kom med til træning

Du er altid velkommen til at møde op til træning. Vi er altid glade for at se nye potentielle medlemmer, eller folk der blot vil snuse og se hvad det hele går ud på. Du kommer til at træne sammen med resten af holdet, som vil hjælpe dig med hurtigt at blive god.

Århus Baseball Softball Klub - hjemmekamp

Kom og se en rigtig kamp

Vi spiller mange hjemmekampe på vores bane. Adressen er: Åbrinkvej 11, 8000 Aarhus C. Her kan man se spillet i aktion. Vi stiller altid lidt udstyr frem, som man gerne må prøve. Hvis man kommer et par stykker, kan man passende kaste en bold med hinanden, imens kampen er igang. Efter kampen kan vi også finde på at lave en lille kamp, hvor publikum kan spille med. Det kalder vi for "Ball for All".

Århus Baseball Softball Klub - skæring skole

Åbent hus

Kom gerne til en af vores åbent hus i løbet af året. Til åbent hus er der rig mulighed for at prøve Baseball og lære om de forskellige teknikker. Det er altid sjovt når en masse nye møder op og vi glæder os til at se dig!

Bliv en del af holdet

Hvis du allerede ved at du vil spille Baseball, er du meget velkommen på holdet. Du kan tilmelde dig ved at følge linket herunder:

Århus Baseball Softball Klub - Andy Smythe